Ofte stillede spørgsmål

Pasning

Hvorfor privat pasning af kæledyr?

Petsbnb's klare formål er at bygge så meget tryghed ind i privat pasning som overhovedet mulig. Først og fremmest sker der en godkendelse af de, der skal passe kæledyrene, derudover vil der være rating af dyrepasserne og endelig, hvis uheldet er ude, er der forsikring af såvel kæledyret, dyrepasseren, dyreejerens hjem og tingskade. Endvidere er der med Petsbnb sikkerhed for den aftalte betaling. Desuden vil Petsbnb ved aflysning af pasning, søge at finde en anden dyrepasser, der kan tage over. Endelig er det målet at sikre, at man ikke skal køre langt for at få sit kæledyr passet og at det sker til en konkurrencedygtig pris.

Kan jeg møde dyrepasseren før jeg bestemmer mig?

Ja, vi anbefaler altid, at du inden første pasning hos en ny dyrepasser arrangerer et møde, hvor du og evt. dit kæledyr møder passeren, så I begge kan vurdere om det er et godt match. Hvis ikke der er tale om et godt match, kan pasningsaftalen aflyses, og du får selvfølgelig dine penge tilbage for bookningen (se annullering).

Hvad omfatter luftning/fodring?

Afhængig af hvilke(t) dyr der skal passes er der forskellige behov. For hunde vil der være tale om luftning, mens der for såvel hunde og alle andre dyr vil være tale om fodring. Luftning er et besøg på mindst 30 minutter, og fodring er et kortere besøg, hvor passer også sikrer at kæledyret har det godt. Når bookingen er foretaget aftaler ejer af kæledyr og passer hvordan passer får adgang til boligen.


Godkendelsesproces

Er det trygt med privat pasning af kæledyr?

Ja, alle dyrepassere har gennemgået en individuel godkendelse, hvor vi sikrer, at de er kvalificerede og ansvarsfulde til at passe de dyr, som deres profil angiver. Såfremt en dyrepasser får den lavest mulige rating, vil vi tage en dialog med vedkommende og ved gentagelse vil vedkommende bliver afvist som dyrepasser. Endelig opfordrer vi til, at man aftaler et møde, hvor passer og kæledyrsejer mødes for at hilse på hinanden før pasningen.

Hvad betyder det at dyrepassere på Petsbnb er godkendt?

Alle dyrepassere har været igennem en grundig godkendelsesprocedure, hvor vi gennemgår deres ansøgning for at sikre os, at de har de rette forudsætninger for at passe dit kæledyr. Først dér bliver dyrepasseren aktiv på Petsbnb. Selvom om godkendelsesprocessen er grundig, anbefaler vi altid, at man arrangerer et møde, inden man booker passeren første gang.


Ratings/anmeldelse

Hvorfor ratings/anmeldelse af dyrepasseren?

Vi er sikre på, at dyrepasseren generelt vil gøre sit bedste for at tage sig kærligt at dit kæledyr. Men der er dyrepassere, der forkæler dit dyr lidt mere, løbende fortæller om deres trivsel og giver den ekstra service, og det mener vi skal honoreres med en god anmeldelse og omvendt, hvis det ikke er tilfældet.


Forsikring

Hvilke forsikringer omfatter en bookning via Petsbnb?

Petsbnb tilbyder Danmarks bedste forsikring for privat pasning af hunde og katte. Forsikringen omfatter såvel forsikring af kæledyret, forsikring af dyrepasseren og forsikring af enten dyreejers hjem eller skade på ting i dyrepasserens hjem.

Se forsikringsbetingelserne på følgende link, forsikring


Søgning

Kan jeg søge efter dyrepassere uden at tilmelde mig?

Ja, du kan sagtens søge efter en dyrepasser i dit lokalområde, uden at tilmelde dig. Men for at kunne kontakte en dyrepasser og foretage bookinger, skal du tilmelde dig Petsbnb og være logget ind. Det er gratis at tilmelde sig.


Tilmelding

Hvordan tilmelder jeg mig Petsbnb?

Du tilmelder dig med din e-mail ved at klikke på "Tilmeld". Herefter vil du blive bedt om at vælge adgangskode og indtaste nogle få oplysninger om dig selv, evt. dit kæledyr og din adresse. Du kan også uploade et profilbillede og et billede af dit kæledyr. Det er gratis at tilmelde sig.


Booking

Hvordan booker jeg en pasning?

Først vælger du den ønskede serviceydelse (døgnpasning, dagspasning eller luftning), så vælges den ønskede startdato og slutdato, og klik på "find dyrepasser". Så gennemgå de relevante passere i dit lokalområde for at se om de er ledige og derefter kontakter du den eller de relevante. Bemærk venligst, at profilerne ikke indeholder kontaktoplysninger til direkte kontakt såsom telefonnumre eller e-mailadresser. Dette er et bevidst valg, idet vi ønsker at beskytte dyrepassernes privatliv ved ikke at offentliggøre disse oplysninger.

Hvor lang tid er døgnpasning?

Når du booker pasning med overnatning, betaler du både for den dag, du afleverer dit dyr og den dag, du henter det. Det betyder, at passeren har afsat begge dage til at passe dit dyr og at du uden at betale ekstra kan aflevere tidligt og afhente sent. Vi anbefaler, at du altid aftaler de nærmere detaljer omkring aflevering og afhentning med din dyrepasser via beskedsystemet, inden du booker.

Kan jeg som dyrepasser afvise en booking?

Når du modtager en booking, skal du godkende den inden for 48 timer. Hvis du vælger at afvise en booking, får dyrepasseren besked med det samme, og der bliver ikke trukket penge fra ejeren. Hvis du allerede har godkendt en booking, men er nøde til at aflyse, skal du kontakte vores support på info@Petsbnb.dk, inden du annullerer. Vi vil så forsøge at finde en anden dyrepasser der kan overtage pasningen.


Pasning

Hvordan bliver mit kæledyr passet?

Det er din beslutning som dyreejer, om dit kæledyr skal passes i dit eget hjem eller hos dyrepasseren. Da de fleste der kommer i kontakt med Petsbnb har været kunder hos Maxi Zoo, vil det typisk være dyrepassere, der har kæledyr i forvejen og derfor er vandt til at omgås kæledyr på en kærlig og omsorgsfuld måde.

Hvordan ved jeg, at mit kæledyr har det godt, mens det bliver passet?

Vi opfordrer alle vores dyrepassere til løbende at være i kontakt med dyreejerne, for at fortælle om hvordan dyret har det, så du som dyreejer trygt kan feriere m.m. Kontakt ejerne ved at sende beskeder og billeder mens du passer.

Hvordan mht. mad når mit kæledyr skal passes?

Såfremt der er tale om pasning hjemme hos dyreejer, skal der ikke medbringes mad. Ved pasning hjemme hos dyrepasser skal dyrejer selv medbringe mad. På den måde er du sikker på, at din kæledyr får den mad, den plejer at spise og som den kan lide. Det gør dyret tryg og er med til, at den føler sig hjemme hos dyrepasser.

Hvad skal jeg have med ved pasning hos dyrepasser?

Dette afhænger af hvilket dyr du skal have passet. Hvis der er tale om en hund, skal du ud over mad have halsbånd med hundetegn, hundesnor, kurv og andre ting, som din hundepasser skal bruge under pasningen. Men ellers er det noget du selv skal overveje afhængig af kæledyret.

Hvordan aftaler jeg en luftning eller fordring/vand?

Når du har fundet en dyrepasser, kan du sende en besked og aftale, hvornår du ønsker en luftning eller fordring/vand og det praktiske omkring hvordan og hvornår det skal ske.

Hvor lang er en dagpasning og hvordan aftaler jeg det?

Dagpasning dækker over pasning i dagtimerne, f.eks. Fra om morgenen kl. 8-10 til om eftermiddagen mellem kl. 15-17, men kan være kortere eller om aftenen. Når du har fundet din dyrepasser på Petsbnb, kan du sende en besked til vedkommende med dine specifikke ønsker til dagspasning.

Hvordan får dyrepasseren adgang, hvis jeg har valgt pasning hos mig selv?

Hvis du har valgt, at dyrepasseren skal passe dit dyr i dit eget hjem, kan du sende en besked og aftale, hvordan dyrepasseren får adgang til dit hjem. Det er naturligvis også en god ide, at I mødes forinden, så du kan sikre dig, at det er en person, du har tillid til og som kan tage sig godt af dit kæledyr.


Sygdom og uheld

Hvad hvis mit kæledyr bliver syg, mens det bliver passet?

Vores dyrepassere passer godt på dit kæledyr og er ansvarsfulde, men sygdom og tilskadekomst kan i værste fald forekomme. Hvis dyret bliver syg eller kommer til skade, skal dyrepasser tage kontakt til den dyrlæge, der er aftalt med dyreejer inden pasningen. Som ejer skal du altid give dyrepasseren dine kontaktoplysninger, så han kan kontakte dig og få oplysninger om de forsikringer, der evt. er tegnet for kæledyret, såvel lovpligtige som frivillige forsikringer.

Hvornår dækker Petsbnb's forsikring?

Vores forsikring af kæledyrene omfatter såvel hunde som katte, mens andre kæledyr ikke er omfattet. Katte er dog kun dækket, når de bliver passet i dit eget hjem.

Forsikringen dækker ved ulykkestilfælde, fx hvis hunden skærer poten på et glasskår under en luftetur.

Sygdom er ikke omfattet af forsikringen; her skal du bruge sygedækningen på din egen hunde-/katteforsikring.


Betaling

Hvor meget koster det at få passet?

Dyrepasserne afgør selv, hvilken pris de vil tage, således at udbud og efterspørgsel fastsætter prisen.

Hvordan betaler jeg for en booking?

Når du har fundet en dyrepasser og vil oprette en booking for en given periode, kan du betale med Dankort, Mastercard og MobilePay. Vi reserverer pengene på dit kreditkort, indtil dyrepasseren har godkendt din booking. Først når din booking er godkendt, trækker vi pengene. Hvis din booking anmodning bliver annulleret eller ikke godkendes af dyrepasseren indenfor 48 timer, bliver pengene frigjort på dit kort.

Hvornår finder betalingen sted for dyreejer?

Når dyrepasser har accepteret din anmodning om pasning, skal du som dyreejer deponere betalingen før pasningen kan finde sted. Pengene bliver deponeret hos Petsbnb til pasningen har fundet sted, og trækkes umiddelbart efter pasningen.

Hvornår og hvordan bliver jeg betalt for mine tjenester som dyrepasser?

Når pasningen har fundet sted, skal du som passer i dit kontrolpanel trykke på "udbetal penge", hvorefter pengene vil blive udbetalt senest tre dage efter. Hvis du ikke har angivet kontonummer eller nummer til Mobilpay fremgår det, at du skal "tilføj betalingsmetode". Når du har trykket på "udbetal penge", udbetales de senest 3 dage efter.

Kan jeg betale min dyrepasser direkte?

Nej, alle bookinger skal ske gennem Petsbnb, hvor du betaler med kreditkort eller MobilePay. På den måde er begge parter sikret bedst muligt, hvor kæledyr, passer og hjem er sikret af Trygs forsikring og der er sikkerhed for betalingen. Omgåelse af betaling uden om Petsbnb vil føre til omgående eksklusion fra platformen.


Annullering

Kan jeg annullere en bekræftet booking?

Planlagte døgn- og dagspasninger kan aflyses efter følgende afbestillingsregler: 100% refusion ved aflysning minimum 10 dage før planlagt afleveringsdato. 50% refusion ved aflysning mindre en 10 dage før planlagt afleveringsdato. Ved planlagte luftninger/ fodringer gives der 100% refusion ved aflysning senest kl. 12.00 dagen før den planlagte luftning/fodring. Kontakt Petsbnb, hvis du har evt. spørgsmål herom.


Rating/anmeldelse

Hvordan laver jeg en rating/anmeldelse

Når pasningen er gennemført, modtager du automatisk en påmindelse per e-mail om at skrive en anmeldelse af oplevelsen. Du kan også gå til dit kontrolpanel og lave en anmeldelse her.


Gebyrer

Hvilke gebyrer tager Petsbnb?

Som dyreejer betaler du et servicegebyr på 4% og som dyrepasser er gebyret 14%, begge inkl. moms. Gebyret til Petsbnb går primært til at dække vores omfattende forsikring for hunde og katte, hvad angår undersøgelse/behandling hos dyrelæge, dødsfald/aflivning og hvis dyret løber væk. Desuden tingskade i passers (hunde) og ejers hjem og endelig ulykkesskader på passeren af hunden. Desuden dækker det omkostninger af drift og videreudvikling af vores hjemmeside, on-line booking og betalingssystemet. Prisen for pasningen, som fremgår af passerens profil, er totalprisen, du kommer til at betale inkl. alle gebyrer.


Skat

Er mine indtægter som dyrepasser skattepligtige?

Dit honorar for pasning af kæledyr er i udgangspunktet B-indkomst. B-indkomst er en indtjening, man kan have ved siden af sin A-indkomst, og som der ikke er betalt skat og AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) af ved udbetalingen. Du er selv ansvarlig for at angive B-indkomst. Hvis du årligt tjener over 50.000 kr. som dyrepasser, skal du momsregistreres.


Petsbnb

Hvorfor Petsbnb, og hvem står bag?

Petsbnb er et 100% danskejet selskab med kontor i Birkerød. Stifter er Henrik Jessen Jensen, der som hundeejer reflekterede på en meget lille annonce i Birkerød Lokalavis sommeren 2017, hvor der blev tilbudt privat pasning, men hvor passeren måtte meddele, at han havde fået adskillige henvendelser den samme dag. Dette var starten på idéen om at lave en platform for privat pasning af kæledyr, tæt på dyreejeren. Næste step var at vurdere, hvem der løbende har kontakt til dyreejere, og her kom Maxi Zoo ind i billedet. Petsbnb er en selvstændig virksomhed, men har lavet et gensidigt forpligtende samarbejde med Maxi Zoo, hvor platformen markedsføres dels gennem Mazi Zoo's database dels gennem deres 46 butikker i Danmark. Partner i Petsbnb er Morten Bune fra Desigheroes. Morten har en kæmpe erfaring med e-commerce og web-udvikling og har udviklet platformen Petsbnb.


Partnere

Hvilke partnere har Petsbnb?

Petsbnb har lavet samarbejdsaftaler med hhv. Maxi Zoo og Tryg. Partnerskabet med Maxi Zoo er skabt dels for at sikre, at budskabet om Petsbnb når ud til så mange som muligt og for at Maxi Zoo kan tilbyde deres loyale kunder andet end de fysiske produkter, da tryghed i pasning af kæledyr ligger højt på kæledyrsejeres dagsorden. Tryghed er bevæggrunden for at have lavet et samarbejde med forsikringsselskabet Tryg, hvor pasningen er forsikret mht. dyrelægebesøg ved sygdom og ulykke, dødsfald, bortkomst, skade på dyrepasseren, skade på dyrepasserens ting og tingskade i dyreejerens hjem forårsaget af dyrepasseren.

Forbrugerrådet TÆNK’s ’Bedst i Test’ gik til Trygs Hundeforsikring i 2017, og til Trygs Katteforsikring i 2019.